Derfor vant Dagbladet. Og her kan du lese metoderapportene.

JURY OG VINNERE: Nils Mulvad (f.v.) og Helena Bengtsson overleverte Dataskup-prisen til Vegard Førland Venli og Eiliv Frich Flydal fra Dagbladet. Juryens Brigitte Alfter og den tredje vinneren, Ola Strømman, var ikke tilstede under arrangementet i NRK lørdag kveld.

Juryen hadde en vanskelig jobb da de skulle kåre vinneren av Dataskup-prisen. Til slutt konkluderte Nils Mulvad, Helena Bengtsson og Brigitte Alfter med at Dagbladets «Søppelkrisa i Oslo» var det beste gravende dataprosjektet.

Her finner du metoderapportene:

Søppelkrisa – Dagbladet – Eiliv Frich Flydal. Vegard Venli og Ola Strømman (Vinner av Dataskup-prisen 2017):

metoderapport-dataskup-soppelkrisa-2017-dagbladet

De andre prosjektene:

Psykiatriavsløringen – Verdens Gang – Synnøve Åsebø og Mona Grivi Norman:

metoderapport-til-dataskup_vg

Luftslottet Dale – Stavanger Aftenblad – Ove Heimsvik:

metoderapport-til-dataskup-2017_stavangeraftenblad

Kulturkameratene – Dagbladet Magasinet/Dagbladet Kultur – Steinar Solås Suvatne, Ola Strømman, Eirik Alver og Jonas Pettersen:

metoderapport_kulturkameratene

Dette er juryens begrunnelse:

«Juryens arbejde med at finde en vinder har været vanskeligt i år. De fire indstillede projekter er alle meget fine, og alle lever de fint op til de to formål med Dataskup-prisen:

1.     fremragende, selvstendig undersøkende journalistisk arbeid der journalist/redaksjon i særlig grad har benyttet dataverktøy.

2.    Prisen skal inspirere og stimulere til økt bruk av dataverktøy i det journalistiske arbeidet

Vi har ved arbejdet med at finde en vinder lagt særlig vægt på seks kriterier:

1.     Historien skal være god journalistik. Vi foretrækker historier, der afslører vigtig magtmisbrug/korruption.

2.    Mediet skal overperfome i forhold til dets rammebetingelser.

3.    Journalisterne skal benytte forskellige datajournalistiske værktøjer.

4.   De skal være bevidste om særlige aktindsigtsmetoder.

5.    De skal overskue historiens kompleksitet.

6.   De skal være bevidste om de strukturelle aspekter af en historie, dvs pege på de dybere årsager, HVORFOR disse misforhold kan nå så langt, som de gør (og hvem der skulle handle for at forebygge dem fremover).

PAUSE: Helena Bengtsson og Nils Mulvad under en pause på Data-SKUP lørdag formiddag.

Når alle fire har gjort det så glimrende har vi vægtet, at affaldskrisen har benyttet metoderne i realtid, og på den måde virker som en inspiration for at benytte datajournalistik i daglig journalistik som metode til at trænge dybere ned i en sag.

De har gjort det overbevisende. De har formået at fastholde fokus på de afgørende spørgsmål, og samtidig løftet historien.

De går systematisk til værks efter alle kunstens regler: Spørger til innsyn, programmerer, udnytter Excels formelmuligheder, spørger til mere innsyn, tilpasser deres arbejdsmetoder efter omstændigheder, lader data interviewe data, bygger egne databaser. Og hele tiden husker de den større kontekst: Hvem er ansvarlig for offentlige udbud?

INTERNASJONALT: Jovialt rundt bordet med Rune Ytreberg (t.v.), Andrew Lehren, Jan Gunnar Furuly, Crina Boros og Henk van Ess under festmiddagen lørdag.

Metodebeskrivelsen er særlig god og kan virke som inspiration for andre. Historierne viser, hvor langt man kan komme med struktureret arbejde. Det er en fornøjelse at se de fantastiske historier – og at journalistikken leder til et konkret resultat.

Tillykke.»

 

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *